Integration, hvad gør vi os af erfaringer?

 

Senest kom det frem, at flere af vores nydanske unge fra lavindkomstfamilier starter i gymnasiet end de etnisk danske unge. Hvad kan vi bruge undersøgelser til i den offentlige fortælling og i vores arbejde med integration?

 

AF NILOFER ABBASI

 

Statistikkerne taler deres eget tydelige sprog og det til trods for, at mediebilledet ofte kun viser den negative side af integration. Tilbage i juni 2017 viste en undersøgelse fra Danmarks Statistik, at andelen af unge med ikke-vestlig baggrund fra de socialudsatte boligområder, der får sig en gymnasieuddannelse, er højere end andelen af de etnisk danske unge fra samme udsatte boligområde. Tilsvarende viser en anden undersøgelse udført af tænketanken Kraka i slutningen af december 2017, at nydanske unge fra lavindkomstfamilier har 17 pct. point højere tilbøjelighed til at starte på en gymnasial uddannelse end etnisk danske jævnaldrene fra selvsamme socialklasse.

 

Hvad kan vi lære af undersøgelserne?
Udover, at begge undersøgelser giver os en fakta-baseret viden og et mere nuanceret billede af integrationsudfordringernes størrelse, så åbner undersøgelserne samtidig op for muligheden for yderligere at undersøge, hvilke værdimæssige processer og dynamikker disse anden etniske familier er drevet af, siden en større andel af deres børn vil uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet mere end det gør sig gældende for de etniske danskere, selvom begge grupper kommer fra den samme socioøkonomiske baggrund og er fra samme boligområde.

 

Innovativ brug af erfaringerne
Udover de ovennævnte undersøgelser findes der utalige andre undersøgelser, som viser, at integrationen – langt hen ad vejen – har virket efter hensigten. Hermed ikke sagt, at der ikke stadig er visse integrationsudfordringer både ud i ghettoerne, blandt nyankomne og ikke mindst blandt vores nydanskere, for integrationsudfordringer vil der altid kunne opstå, når forskellige kulturer mødes. Men på nuværende tidspunk tegner der sig et billede af, at integrationen går kaotisk til og virker til at være uoverskuelig for begge parter, hvilket ikke er nødvendigt.
Ønsker vi at komme udfordringerne i møde, kræver det i højere grad, vi går endnu mere innovativt til værks end hidtil. Det er ikke længere nok kun at adressere problematikkerne og/eller udføre skræmmekampagner. Vi skal blive bedre til vende blikket indad, for at finde ud af, hvad vi har gjort godt og hvad vi kan gøre endnu bedre.

 

Nilofer Abbasi studerer på RUC, er med i Venligboerne og KATIB - en afghansk kulturforening, samt medlem af Dansk Flygtningehjælps advisery board