Alternativet i dialog med Lundbeck

Demokratisk håb, Iværksætteri, Erhverv, De 3 bundlinier

 

Alternativet Odsherred fik i onsdags foretræde for direktøren og en afdelingschef på Lundbeck A/S. Vi blev taget godt imod, introduceret til virksomheden, vist rundt og fik lejlighed til at stille mange spørgsmål. Der var afsat en time til besøget, det kom til at vare næsten to.

Det overordnede indtryk var, at vi har at gøre med en ordentlig virksomhed, sådan som de da også meget gerne vil se sig selv. Den har selvfølgelig et ønske om at tjene penge, hvilket pt. går rigtig godt, som man har kunnet læse i pressen for nylig. Op imod ½ mia. kr. af indtjeningen kanaliseres tilbage til samfundet via Lundbeck fondens donationer til forskning og udvikling. 

I introduktionen hørte vi om virksomheden mission: at gøre livet lettere for den store andel af verdens befolkning, der lider af psykiske lidelser i en eller anden form – skizofreni, depression, angst. Som medicinalfirma tilbyder Lundbeck præparater, der påvirker hjernens reception af serotonin, som psykiske forstyrrelser er forbundet med. Præparaterne (ofte benævnt lykkepiller) har en effekt på omsætningen af serotonin-kredsløbet i hjernen, hvilket ikke helbreder patienten, men dog betyder, at han/hun ofte bliver bedre i stand til at leve med sin lidelse. 

Fokus på sikkerheden

Lundbeck har generelt stort fokus på sikkerhed og minimering af miljøpåvirkning, både fordi de skal iflg. miljølovgivningen, men også for at sikre arbejdsmiljøet. Det er tydeligt, at man er stolt af de foranstaltninger, man har gennemført. Man ønsker at fremstå som en virksomhed, der tager disse spørgsmål meget alvorligt.

Præparaterne fremstilles ved trinvise kemiske synteser fra forholdsvis enkle kemiske forbindelser (det egentlige råstof i produktionen) til komplicerede forbindelser. I processerne skal bruges energi, fuldstændigt rent vand, diverse hjælpestoffer samt store mængder organiske opløsningsmidler. Råvarerne leveres under opbydelse af stor sikkerhed i tromler eller ledes direkte ind i tanke og videre derfra til lukkede reaktorer i de enkelte fabrikshaller, der ligner store terninger. Der er ufatteligt mange rør! Da der er mange brandfarlige organiske opløsningsmidler, er brandfaren noget af det, der bliver taget mest alvorligt. Således vil en brand på oplagringspladserne automatisk blive dækket af skum fra alle sider. Dertil kommer, at virksomheden har egen brandstation, der også er en del af beredskabet for hele Odden.

Foreløbig konklusion

I Alternativet vægter vi de miljømæssige aspekter ved Lundbecks produktion meget højt, og ja, som ved al kemisk virksomhed, ER der en påvirkning af miljøet fra fabrikken. Vi er blevet overbeviste om, at virksomheden gør rigtig meget – endda mere end påkrævet – for at minimere denne påvirkning og de risici, der ellers er med produktionen. Umiddelbart har vi heller ikke fundet noget, der skulle indikere, at gældende grænseværdier for miljøpåvirkningen er overskredet. Vi fik forklaret, at der er konstateret en jordforurening under den ene fabriksbygning, sandsynligvis med organiske opløsningsmidler, men det var ikke noget, der havde udløst alarm. 

Nu er grænseværdier og standarder et fandens instrument, der kan bruges til at få farlig produktion til at fremstå ufarlig. Vi vil aldrig glemme, at der foregår en endog meget farlig produktion på Lundbeck og vi er derfor glade for al den overvågning, kontrol, tilsyn og målinger, der foregår. Vi mener faktisk, at den skal være endnu skarpere (fx hyppigere monitoreringsmålinger, som nu er planlagt til hvert 5. eller 10. år, alt efter hvad der skal kontrolleres) og gøres fuldstændigt offentligt tilgængeligt (vi køber ikke uden videre, at beskyttelse af forretningshemmeligheder skulle forhindre dette).

En streg i sandet

Når det er sagt, er Alternativet også realpolitiske. Næppe nogen ville have givet tilladelse til at anlægge en virksomhed af den type på det sted i dag, men den ligger der, og den har lige fået lov til at udvide. Der er vist ingen eksisterende planer om yderligere udvidelser, men omvendt er der stadig muligheder for det på matriklen, hvilket vi da også hørte om under besøget. 

Som politisk parti vil vi stærkt overveje, om der ikke bør trækkes en streg i sandet for fremtidige udvidelser. Hvis det stadig ligger i luften, at der kan udvides yderligere på matriklen, vil det indgå i Lundbecks fremtidige overvejelser og lige pludselig er det for sent at stoppe. Det er derfor også af hensyn til virksomheden, at man tilkendegiver en grænse – så den kan planlægge evt. udvidelser andre steder.

Med det kendskab, vi har fået, accepterer vi lidt altså nødtvungent beliggenhed og udvidelse af den nuværende produktion, så at sige på ”tålt ophold”. Helst var vi fri for farlig håndtering med giftstoffer, men så længe der ikke er udbredte alternative metoder til forebyggelse og helbredelse af psykiske lidelser, som dem Lundbecks produktion er rettet imod, vil vi ikke være en del af ”ikke i min baghave”-koret. Opholdet er tålt under den forudsætning, at virksomheden fortsat kan være stolt af deres sikkerhedsforanstaltninger og arbejdsmiljø og gerne tager imod alt opsyn og tilsyn, hvor besværlig det end er. 

Vi har samtidig stor forståelse for – det havde direktøren også – at næppe nogen har lyst til at bo lige op og ned af en kemisk virksomhed, der fylder meget i landskabet, og hvor der uvægerligt er en risiko for uheld og udslip. Sådan, som vores samfund er indrettet, kan enhver ”komme til” at bo og leve tæt på noget, man helst ville have været foruden, og kun i de færreste tilfælde har man ret til kompensation. Nogle af beboerne accepterer det og stoler på virksomheden og myndighederne og ser den positive effekt af at have en så stor og moderne virksomhed i området – således bidrager den som sagt med sin brandstation til områdets sikkerhed generelt. Andre reagerer med bekymring, skuffelse og vrede, når Lundbeck får lov at udvide. De føler truslen mod deres tilværelse vokse og komme tættere på.

Opfordring til Lundbeck

Lundbeck har et kæmpe etisk ansvar for at kunne stå inde for deres produktion, både miljø- og sikkerhedsmæssigt, men også over for deres naboer. Alternativet synes derfor, at virksomheden bør tage et initiativ til at udvide og organisere en åben og respektfuld dialog med lokalsamfundet. Efter eget udsagn er de ansatte på virksomheden påvirkede og kede af den megen negative omtale, der går helt i modsat retning af deres selvopfattelse som en ordentlig virksomhed. De har også følt, at nogle kun er ude på at finde argumenter, der kan få lukket virksomheden – og det er et svært udgangspunkt for dialog. Samtidigt anerkender de behovet for at ’lappe’ på den polarisering, der er sket mellem virksomhed og kommunalbestyrelse på den ene side, og mange lokale beboere på den anden. De mener, at de hele tiden har været til rådighed – og at man altid kan henvende sig ved porten, 24 timer i døgnet, hvis man konstaterer noget mistænkeligt eller ubehageligt ifm. virksomheden. De har ikke ønsket at gå ind i diverse debatter midt i en langstrakt høringsperiode, men dette hensyn behøver de ikke længere at tage. 

Alternativet kan godt komme med konkrete bud på, HVORDAN en sådan dialog kunne foregå, og HVAD den kunne indeholde – fx kunne vi forestille os et samarbejdsprojekt omkring det nye 15 meter brede plantebælte, der kunne komme både bier, beboere og andet godtfolk til gode