LUNDBECKS FORTIELSER OG KOMMUNENS STIKKEN-HALEN-MELLEM-BENENE!
Erhverv, De 3 bundlinier
Vi i Alternativet Odsherred føler os snydt. Da vi i efteråret anmodede om et besøg på Lundbeck og fik en samtale og en fremvisning af virksomheden og dens aktiviteter, gjorde vi det udtrykkeligt for at få et så oplyst grundlag som muligt, inden vi vurderede virksomhedens ønsker om udvidelse. Vi fik indtryk af, at virksomheden havde godt styr på sin produktion og de miljømæssige risici.
Men nu må vi konstatere, at Lundbeck ikke har fortalt os eller offentligheden om to graverende forhold ang. miljøpåvirkning og sikkerhed. Disse forhold burde have været kendt og debatteret, før lokalplanen, der giver virksomheden lov til at bygge nyt på grunden, blev vedtaget.
Lige så rystede, vi er over Lundbecks fortielser, lige så vrede er vi over kommunens tavshed. Kommunen har som kontrolmyndighed ikke vist sig dens opgave voksen. Forvaltningen og dermed også politikerne har haft adgang til informationerne, men åbenbart alligevel ikke ønsket at åbne op for en debat på et sagligt grundlag om forholdene.
De nye oplysninger, som vi vil dele i dette blogindlæg stammer hhv. fra Danmarks Naturfredningsforening (DN), der har klaget over lokalplanen til Planklagenævnet, se omtale på sn.dk: https://sn.dk/Odsherred/DN-klager-over-Lundbeck-lokalplanen/artikel/727436, samt fra Miljøstyrelsen, der har revurderet sikkerhedsrisikoen, se http://mst.dk/service/annoncering/annoncearkiv/2018/feb/20180227-h-lundbeck-as-afgoerelse-om-at-virksomheden-er-en-risikovirksomhed/
Alternativets besøg på Lundbeck
Som sagt lod vi i Alternativet Odsherred besnære under vores besøg. Vi accepterede derfor den nye lokalplan, men tog dog to væsentlige forbehold, som vi nævnte i vores blogindlæg om sagen:
- Når en produktion er forbundet med en høj forureningsrisiko er det ekstra nødvendigt med stor åbenhed og en fælles forståelse for virksomhedens betydning.
- Vi vil aldrig glemme, at der foregår en endog meget farlig produktion på Lundbeck og vi er derfor glade for al den overvågning, kontrol, tilsyn og målinger, der foregår.
I første omgang så det ud som om, at vores opfordringer til Lundbeck om at åbne sig mere op bar frugt. De indkaldte i al fald naboerne til et møde. Et konkret resultat var en aftale om, at virksomheden lovede at slukke mere ned for lyset om natten, så det generede mindre i nabolaget. Men som det vil fremgå af det følgende, har virksomhedens åbenhed sine klare grænser!
Der er konstateret en alvorlig forurening under industrigrunden!
I artiklen fra sn.dk nævnes af uransagelige årsager ikke DN’s mest alvorlige klagepunkt, nemlig den konstaterede forurening under grunden. Vi har dog som menige medlemmer af DN set hele klagen og kan derfor berette følgende:
I februar 2016 (opdateret december 2016) fremlagde den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS en såkaldt Basistilstandsrapport (BTR) med tilhørende bilag (NIRAS, 2016). Sådanne rapporter er censurerede aht. virksomhedens forretningshemmeligheder, men myndighederne har adgang til den. Det har vi ikke i Alternativet Odsherred, men vi havde hørt rygter om, at den omtalte en forurening under anlægget. Da vi spurgte ind til det under vores besøg, blev vi straks beroliget med, at det var et gammelt og meget lille udslip under én af reaktorerne. Yderligere adspurgt om hvilken type udslip, der var tale om, kunne de ikke rigtigt huske det, men det var ”vist nok nogle opløsningsmidler”. DN har imidlertid søgt og fået aktindsigt, og fundet dokumentation for følgende: Der er gjort fund af mikroforurenende stoffer over grænseværdien, i ca. 70 % af de analyserede monitoreringsboringer, der er sat på den nuværende industrigrund. Hvis dette er en oplysning, som hverken Lundbeck eller kommunen mener det væsentligt at bringe videre, så må man spørge, hvad kontrol og grænseværdier overhovedet skal være godt for. Det utrolige er, at fundene ikke engang har givet anledning til nye undersøgelser med et mere omfattende analyseprogram, som kunne måle efter andre og endnu værre forureningstyper end de fundne. Som det er nu, er det kun enkelte stoffer, der er kortlagt.
DN har sat deres eksperter til at vurdere forureningen og dens potentielle indvirkning på det omgivende miljø. Det er meget teknisk, men det alvorlige er, at den konstaterede forurening kan måles i det højtliggende grundvand under industrigrunden (det såkaldt sekundære grundvandsmagasin) – og at denne forurening risikerer at spredes til omgivelserne, hvis man begynder at grave i undergrunden som led i etablering af nye anlæg på grunden.
Risiko for spredning af forureningen
Forureningen kan brede sig både til de nære øvre grundvandsmagasiner, som strømmer af ned mod kysten, samt til sandlag, der formodentlig er i forbindelse med det primære grundvandsmagasin, hvorfra der indvindes drikkevand. Monitoreringsboringerne viste bl.a. spor af det farlige stof toluen, som også er konstateret i Lumsås Vandværks afgangsvand. DN skriver i deres klage, at ”de miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser af en eventuel forurening som måtte spredes ved igangsættelse af nyt byggeri som muliggøres af den nye lokalplan, potentielt kan være så alvorlige, at Odsherred Kommunes vurdering forekommer dem at være uansvarlig, både over for naboer, overfor drikkevandet fra Lumsås vandværk og for miljøet generelt”.
Vi kan tilføje, at vi under besøget på Lundbeck fik at vide som et eksempel på naboernes ubegrundede protester, at de havde udtrykt bekymring for forurening af havmiljøet pga. den 330 meter lange havledning fra virksomheden til Kattegat. ”Men det er jo bare afledning af regnvand”, lød det beroligende argument og vi lod os narre, for det lyder da helt uskyldigt? Men dette regnvand siver jo ned i grunden og kan derfor optage de forurenende stoffer, som findes dér, og sende dem videre til havet. Heller ikke det har myndighederne fundet anledning til at undersøge nærmere.
Sikkerhedsvurderingen
Den anden nye oplysning drejer sig om de højeksplosive og brandfarlige stoffer, der lagres på Lundbeck. Der er ingen tvivl om, at Lundbeck selv tager de risici, der er forbundet hermed, alvorligt og har indført en række foranstaltninger, herunder at give rum for et lokalt brandkorps, for at værne om sikkerheden. Men at sikkerhedsvurderingen igennem mange måneder har været genstand for en nøjere undersøgelse i Miljøstyrelsen, har virksomheden fundet det opportunt ikke at fortælle om. Nu foreligger imidlertid Miljøstyrelsens afgørelse.
Det fremgår heraf, at Lundbeck med sit nuværende oplag af farlige stoffer er omfattet af risikobekendtgørelsen, endda af den farligste ”kolonne 3”-type.
Man skal her holde sig for øje, at der findes to typer risikovurderinger. Det har længe været kendt, at Lundbeck som en medicinalvirksomhed er klassificeret som en miljøklasse 7-virksomhed. Det er ”virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særlig miljøbelastende virksomhed”. Der anbefales en afstand på 500 m til boliger o.lign. Med udvidelsen bliver afstanden til de nærmeste huse kun 60-100 m. Kommunens begrundelse for alligevel at tillade udvidelsen er, at miljøklasse-vurderingen kun er vejledende, og at en konkret vurdering ikke giver anledning til at overholde anbefalingerne.
Den anden type klassificering, risikobekendtgørelsen, blev indført i EU efter Seveso-ulykken. Miljøstyrelsen skriver om risikovirksomheder således: ”Når industrien fremstiller, opbevarer eller bruger store mængder af giftige, brandfarlige eller eksplosionsfarlige stoffer, er der eksempler på, at det kan føre til store uheld med alvorlige konsekvenser for mennesker og miljø i og udenfor virksomheden”. Der er i Danmark i alt 145 risikovirksomheder, der kræver en særlig sikkerhedsgodkendelse. Heraf er 54 klassificeret som såkaldte kolonne-3 virksomheder (de farligste), der kræver en beredskabsplan for nærmeste naboer.
Lundbeck har siden 2009 ikke været omfattet af risikobekendtgørelsen, men en ekstern rådgiver opdagede i foråret 2017, at der har været brugt en forkert opgørelsesmetode af risikoen. Det er igen meget teknisk, men kernen synes at være, at hvis de brandfarlige væsker, der anvendes i produktionen, opbevares under flammepunktet, er risikoen ikke så høj – men så snart, at væskerne opbevares ved temperaturer højere end væskens flammepunkt minus 10 grader, stiger risikoen betragteligt, i Lundbecks tilfælde til ca. 3 gange tærskelværdien.
Lundbeck har oplyst, at virksomheden tager afgørelsen til efterretning, men at virksomheden dog fortsat mener, at ”den reviderede beregningsmetode overestimerer de reelle forhold på virksomheden”. Det er ikke til at vurdere for lægmand, men burde ikke alle have vidst, at så vægtige instanser som Miljøstyrelsen og Beredskabsstyrelsen var i færd med at revurdere risikovurderingen, inden en ny lokalplan blev vedtaget?
Alternativet revurdering af lokalplanen
Det er muligt, at Lundbeck mener at have styr på både forureningen og sikkerheden, og måske mener de, at en offentliggørelse af disse forhold kun vil have tjent til at gøre naboerne (endnu mere) urolige. I givet fald skal de vide, at de tværtimod ansporer til uro og modvilje, når de ikke straks deler alle forhold om potentielle farer for naboerne og miljøet (og dette kan jo sagtens gøres uden at afsløre forretningshemmeligheder). Vi må gentage vores oprindelige forbehold og understrege, at kun ved at være helt åbne kan rygter manes i jorden og virksomhed, naboer og samfund arbejde sammen om at vurdere risici og nødvendige forholdsregler. Det kan måske blive dyrt for virksomheden, hvis de må omlægge produktionen, men konsekvenserne af ikke at gøre det kan være frygtelige.
På den baggrund mener vi i Alternativet, at grundlaget for høringen af lokalplanen har været ufuldstændigt og bør afvises. Kommunen har i deres hidtidige bemærkninger til de nye risikovurderinger, både hvad angår spredningen af den konstaterede forurening og hvad angår sikkerheden, blot anført at de rent juridisk har behandlet sagen korrekt. Det skal vi ikke kunne sige, men for os er det åbenbart, at det ikke forsvares moralsk, at man satte gang i en godkendelsesproces, vel vidende at Miljøstyrelsen var i færd med at revurdere sikkerheden og at der var konstateret en alvorlig forurening under grunden.
Nu, hvor oplysningerne er kommet frem, håber vi, at de lokale politikere - ligesom vi i Alternativet Odsherred - tænker sig om en ekstra gang og revurderer lokalplanen. Ellers må vi sætte vores lid til, at Planklagenævnet underkender den. Deres sagsbehandlingstid er imidlertid ofte et år eller mere. Man kan dog forvente, at nævnet som det første tager stilling til, om klagerne skal have opsættende virkning, således at Lundbeck ikke kan påbegynde nye anlæg. I mellemtiden vil vi i Alternativet være med til at sørge for, at sagen ikke bliver glemt og fortiet!