Odsherred fødevaredemokrati: Kunsten at kende lokale fødevarer

Lokale fødevarer Økologi Mere tillid mindre kontrol Grønt håb Demokratisk håb Indlicitering Iværksætteri Erhverv

 

Odsherred har et godt ry for sine fødevarer i hele landet. Det skyldes ikke mindst grøntsagerne fra Lammefjorden, men også de mange delikatesser og nicheprodukter, der stadigt udvikles.

 I den økologiske verden er Birkemosegård en af mastodonterne og i den gastronomiske verden er Dragsholm Slot flagskibet, der er kendt viden om. Efterspørgslen efter lokal mad, der udstråler kvalitet, er voksende.

Der er bred politisk opbakning bag det synspunkt, at dette udgør én af Odsherred styrkepositioner. 

Der er derfor et kommunalt fokus på de lokale fødevarer og deres potentiale for at skabe merværdi i Odsherred, både via Geopark Odsherred, Smagen af Odsherred, Nordisk Center for Lokale fødevarer mv.

Efter min mening giver lokale fødevarer kun mening, hvis de virkelig kan forbindes med de lokale kvaliteter. Det gælder både i forhold til jordbund, terroir, klima og den slags, men i lige så høj grad i forhold til identitet, tradition og kultur. 

Hvis disse størrelser blot er en ’label’, der er trykt på emballagen, ligesom superindustrielle produkter nogle gange pakkes ind i billeder af idyllisk landboliv, så er det ikke ”smart” markedsføring, men det samme som at skyde sig selv i foden. 

”Lokale” fødevarer skal indeholde noget ægte lokalt, hvis markedet skal opretholdes og udvikles på sigt.
De skal ikke bare være endnu et tilbud på hylderne i supermarkedet, men også tilbyde merværdi i forhold til hvordan man omgås med de lokale ressourcer, tager hensyn til lokale sociale forhold og ikke er forbeholdt en købestærk elite. 

Ikke mindst skal de signalere lokalt initiativ og lokal gennemslagskraft.

Grundlaget for alt dette er, at de lokale kender de lokale fødevarer. I det øjeblik, en lokal fødevare kendes, anerkendes og efterspørges af de lokale, er en ægte lokal vare født og vejen er banet for udvikling. 

Så opstår det hjemmemarked og den stolthed, der naturligt hænger sammen med begrebet lokalt. 

Det er imidlertid lidt af en kunst at kende de lokale fødevarer – og dermed de landmænd og producenter, der står bag. 

Dels er de lokale varer ofte svært tilgængelige lokalt, da det er en udfordring at transportere små mængder rundt i lokalområdet. 

Dels er landbruget i Odsherred ligesom alle andre steder i den vestlige verden i høj grad afkoblet lokalsamfundet, både hvad angår arbejdskraft, økonomi og beslutningsret.
Og endelig påvirkes den enkelte forbruger massivt af detailkæderne og deres markedsføring.

Man hører ofte, at det er den enkelte forbruger, der via sine indkøb bestemmer over udbuddet i supermarkedet, men det er jo kun den halve sandhed. 

Supermarkederne, der er tæt koblede med den globale fødevareindustri, bestemmer i uhyggelig grad over forbrugeren via deres udbud og markedsføringsstrategier, som der er afsat enorme budgetter til. 

De fleste beslutninger om den lokale fødevareforsyning træffes i dag mellem investorer, banker og indkøbere uden for Odsherred.

For at imødegå denne reducering af borgeren til en forbruger, kunne vi i Odsherred stile mod et lokalt fødevaredemokrati ved at kombinere vores styrkepositioner lokale fødevarer og lokaldemokrati. 

Et lokalt fødevaredemokrati handler om at inddrage lokalbefolkningen så meget som muligt i kendskabet til produktionen og afsætningen og på dette grundlag skabe rammer for dialog om kvalitet, tilgængelighed og bæredygtighed. 

Man kan forestille sig et lokalt fødevaredemokrati bygget op af borgere, der lokalt går sammen om at indkøbe, tilberede og spise maden.
Det kan organiseres på mange måder, fx som indkøbsforeninger, madklubber eller folkekøkkener. 

Borgerne skal selv tage initiativet, enten i en nabokreds, en forening eller i et lokalområde. Men de skal opmuntres og understøttes af både kommune og lokalt erhvervsliv.
Det må således hilses velkommen, at Lokal’ Brugser støtter oprettelsen af lokale madklubber, det skal bare gøres mere kendt.

Jeg er overbevist om, at sådanne lokale madfællesskaber både vil kunne være en støtte for den enkelte i forhold til indkøb og madlavning, øge lokal sammenhængskraft og integration samt være en støtte for den lokale madproduktion og -distribution. 

Det vil generere større kendskab til de lokale produkter, spørgsmål til deres kvalitet og produktionsmåde samt idéer og forslag til nye produkter og tiltag. 

Måske vil nogle af madfællesskaberne begynde at dyrke mindre lodder sammen, måske vil de arrangere gårdbesøg og invitere gæstekokke, måske gør de en indsats for at formindske madspild, måske vil de udfordre indkøbere og andre med indflydelse på madudbuddet til oplæg og diskussion. 

Man snakker jo så godt sammen efter et godt måltid mad!