Vi maler Odsherred grøn
KV17 Grønt håb Demokratisk håbStillerlisten er afleveret til kommunen og vi forventer at blive godkendt, så Alternativet er på stemmesedlen til kommunalvalget 21. november.
Vivi Arklint samlede de første 20 underskrifter på opstillingsmødet 24. august - og har sørget for, at der kom i alt 39 underskrifter.
Vivi siger: “Livrem og seler - det er godt med ekstra underskrifter, for måske var der fejl i nogle af dem”
Der skal 25 stillere (underskrifter) for at stille kandidater op til kommunalvalget. Og stillerne skal have boet her i 3 år.
Det er lykkedes at opstille kandidater i 82 kommunen. Her er hvad Alternativets Landssekretariat skrev 29. september:
VI MALER DANMARKSKORTET GRØNT OG STILLER OP I 82 KOMMUNER
For første gang nogensinde stiller vi til november op til kommunal- og regionsrådsvalget. Det ender i sidste ende med mindst 315 kandidater i 82 af landets 98 kommuner og 28 kandidater i landet fem regioner.
Vi markerer milepælen ved at vores lokale foreninger rundt omkring i hele landet i dag afleverer de stillerlister, som er nødvendige for at kunne stille op til kommunalvalget.
Vores lokalforeninger har i løbet af det sidste år udviklet forskellige politiske programmer gennem medlemsinddragelse og politiske laboratorier, som de hver især går til valg på.
Vores nationale valgkampagne kommer sideløbende med de lokale prioriteringer til at fokusere på at sikre den grønne omstilling lokalt og på at styrke nærdemokratiet og borgerinddragelsen.
Vi nærer et stort grønt håb til vores 343 kandidater, der lige om lidt skal ud og forsvare de grønne faner.
Det er vildt at tænke på, at vi for bare 2,5 år siden lige var blevet færdige med at samle de 20.000 vælgererklæringer, der gjorde os opstillingsklare til folketingsvalget.
Nu gælder det så det helt borgernære demokrati i kommunerne, og vi glæder os til at lave god, grøn lokalpolitik.
Held og lykke til os allesammen, lad kommunalvalget blive et grønt valg for fremtiden